Er de farver I bruger naturlige? 
De allerfleste af vores produkter indeholder ikke nogen kunstige farvestoffer eller AZOfarver - dette gælder alle vores supermarkedsprodukter. Her anvendes udelukkende naturlige ingredienser med farve fra forskellige frugter og grønsager. Vi arbejder hårdt på også at gøre vores højkvalitets levnedsmiddelfarver fri for AZO farve, men oplever desværre fortsat udfordringer her ift at de AZO-fri farver tilstopper dysserne. Vi har i de sidste måneder gennemtestet en ny printer med en ny teknologi som endelig ser ud til at virke med Azofri farver - endda bedre end de nuværende. Vi forventer at disse vil være på lager omkring Februar 2016.

Hvad er sukkerpapir?
Vores sukkerpapir er papir lavet af primært sukker som sprayes på en gennemsigtig folie og herefter tørres. Det er muligt med levnedsmiddelfarve at printe et hvilket som helst motiv på sukkerpapir og anvende det som pynt på lagkager og andre kager. Sukkerpapir kan spises og smager godt. Det er lavet af 100 pct naturlige ingredienser og indeholder ingen kunstige konserveringsmidler, farver eller andre tilsætningsstoffer. det er også gluttenfrit. Fordelen ved sukkerpapir fremfor det mere udbredte rispapir er at sukkerpapir i kontakt med flødeskum, glasur, smørcreme eller lignende går i et med kagen og er let at skære i uden at farverne løber ud. 

Må man designe hvad som helst i Sukkerbillededesigneren

Du bestemmer helt selv hvad du vil designe og hvad du vil skrive på dit kagedesign, så længe du holder dig indenfor lovens almindelige gældende regler for ytringsfrihed og sædelighed, husk blot at vi kommer til at se det du laver :-)

Koster det ekstra hvis man bruger samme ikon flere gange i samme sukkebillede?
Ja – hver gang du vælger et af de ikoner med en pris ud for, tillægges dette regningen til slut. Bruger du for eksempel det samme ikon tre gange i samme billede betaler du for ikonet tre gange.

Hvad gør jeg hvis I ikke har den størrelse sukkerpapir jeg skal bruge?
Har vi ikke den størrelse du skal bruge kan du altid kontakte os og lave en speciel bestilling. 

Hvem står bag sukkerbilleddesigneren?
Sukkerbilleddesigneren er udviklet og drives af Norbak – Nordic Bakery Products. Vi udvikler og sælger en lang række forskellige spændende og innovative kagepynts- og slikprodukter. Du finder for eksempel vores fortrykte sukkerbilleder i de fleste danske supermarkeder lige såvel som vores speciallavede fondant “Sukkerdej” samt krymmel, stifter og meget mere. Det er Norbak der står bag produktsuccesser som Quick Milk Tryllemælk og Classic Kitchen kageblandinger som de fleste danskere kender. 

Hvilke billedfilformater kan jeg anvende når jeg selv uploader et billede?
Du kan anvende alle gængse filformater så som jpg, png, bitmap, pdf og andre

Hvor længe kan et sukkerbillede holde sig?
Der er rigtig lang holdbarhed på vores sukkerbilleder, helt op til 2 år hvis du opbevarer det rigtigt. Sukkerbilledet skal ligge ubrudt i emballagen, helst lidt køligt, tørt og ikke for meget lys.

Hvordan får jeg mit uploadede billede der udfylder hele billedet?
For at lave et billede hvor dit valgte foto udfylder hele det runde preview felt billede skal du forstørre billedet ved at trække i det ene hjørne af det indtil det går ud over kanterne hele vejen rundt om preview feltet. Herefter kan du træk det rundt og palcere det indtil du kan se lige præcis det runde udsnit af dit billede du har lyst til at bruge i til dit print i preview feltet. Herefter færdiggør du printet ved enten at lægge flere billeder ovenpå eller gå videre til at tilføje tekst.

Kan man tilføje yderligere tekstbokse?
Ja det kan man, du skal bare trykke ud for ”tilføj ny linie” til højre for tekst indtastingsfeltet.

 

Udefinereret